Din faglige identitet risikerer at blive en barriere

Magistrenes største udfordring er ikke at lade sig begrænse af deres faglige identitet. De skal lære at omsætte deres faglige viden til noget, som kan have værdi i andre sammenhænge, siger Bolette Christensen, der er tidligere direktør i Dansk Industri og i dag adm. direktør i BØRNEfonden.

I april 2015 bragte Eurowoman et meget omtalt interview med Louise, der er uddannet kunsthistoriker med 12 i specialet, men som ikke har kunnet få noget job, siden hun blev færdiguddannet for 3 år siden. Louise siger bl.a. i interviewet:

”Kunsthistoriker er noget, jeg er – det er en profession. Jeg skal ikke ud og være noget andet”.

Ifølge den mangeårige erhvervsleder Bolette Christensen, der selv har en kandidatgrad i psykologi, vil de fleste have udviklet en stærk faglig identitet efter at have læst fem år på universitetet. Men for mange magistre risikerer denne faglige identitet at blive en barriere i forhold til at få et job.

”Din faglige identitet bliver en barriere i det øjeblik, at du kommer ud som nyuddannet og har en forestilling om, at du kun skal beskæftige dig med noget meget specifikt. Det er min oplevelse, at der er en tendens til, at mange har et billede af, hvad det rigtige job er. Hvis du er kunsthistoriker, så vil du kun arbejde som kunsthistoriker,” siger Bolette Christensen.

Hvordan får man gjort sin faglige identitet eller stolthed til en styrke i stedet for en barriere? ”Man skal være dygtig til at transformere. Meget af det, magistrene kommer med i rygsækken, kan bruges i mange sammenhænge. Deres udfordring er at se, i hvilke andre sammenhænge deres abstrakte teoretiske viden kan omsættes til konkret brugbar viden, der skaber værdi for en virksomhed”.

Du er ikke færdiguddannet, når du har fået din kandidatgrad

Ifølge Bolette Christensen kan det hjælpe mange, hvis de ser deres første job som en videreudvikling af deres kompetencer i stedet for at tro, at de skal ud og have drømmejobbet med det samme.

”Jeg kan godt forstå, hvis man efter 10 år i folkeskolen, tre år i gymnasiet og fem år på universitetet tænker, at nu er man færdiguddannet og parat til at få det drømmejob, som man har målrettet sin uddannelse efter. Men sådan er det ikke. Man bliver aldrig færdiguddannet, det er en ongoing proces”, siger hun.

Find ud af, hvad virksomheden har brug for

På universitetet har man i fem år haft fokus på, at det er nogle bestemte ting, der er vigtige, nemlig fagligheden. Men når du søger job i en mindre virksomhed, så bliver der kigget efter mange andre ting, og her møder Bolette Christensen ofte magistre, der faktisk ikke ved, hvilke af deres kompetencer, som reelt efterspørges i erhvervslivet.

”Hvis du har studeret litteraturvidenskab i fem år, så ved du meget om europæisk litteratur. Men det er ikke din viden om europæisk litteratur, der er interessant i erhvervslivet. Det er derimod din evne til at kunne analysere og trække essensen ud af tekster,” siger hun og uddyber:

”Jeg møder ansøgere, der har de kompetencer, som vi leder efter, men som selv tror, at det er noget andet, som efterspørges. De har derfor et forkert fokus i deres cv, og nogle skriver slet ikke om de kompetencer og erfaringer, som vi faktisk leder efter”.

En stor del af øvelsen ligger derfor ifølge Bolette Christensen i at finde ud af, hvad virksomheden har brug for, og så tilpasse sit cv efter de kompetencer, som efterspørges.

Arbejdsmarkedet kræver fleksibilitet

Som arbejdsgiver kigger Bolette Christensen efter fagligt dygtige medarbejdere, men faglig viden er ifølge erhvervslederen ikke nok.

”Det er ligeså vigtigt, at man kan indgå i teamet, forstår arbejdspladsens kultur og den måde, vi arbejder på, og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver,” siger hun og fortsætter:

”Det går ikke, at du er firkantet i forhold til de arbejdsopgaver, du vil løse. Det kan arbejdsmarkedet ikke bruge. Og slet ikke en privat virksomhed, hvor der er stort fokus på at få økonomien til at hænge sammen”.

”Det duer ikke at have en attitude af, at jeg er akademiker. Det er ikke specielt for magistre, men der er blandt nogle akademikere en holdning om, at vi er jo akademikere, vi skal kun løse akademiske opgaver. Sådan fungerer det ikke. Vi løser de opgaver, der er. Nogle gange skal man hente kopper. Nogle gange skal man kopiere. Sådan er det for os alle sammen”, siger Bolette Christensen.